Læseinspiration til Kvindernes kampdag ♀️

I dag er det Kvindernes Internationale Kampdag, og det skal naturligvis fejres her på forlaget med en masse gode bøger!

Kampen for ligestilling og ligeløn er stadig aktuel den dag i dag, selvom vi har rykket os langt siden d. 27. august 1910, hvor det blev vedtaget på den Anden Socialistiske Internationale Kvindekonference i Folkets Hus i København, at alle lande hvert år skulle holde en international kvindekampdag for at fremme ligestillingen mellem kønnene. I 1920 blev datoen for denne dag fastsat til d. 8. marts.

Vi vil gerne markere dagen ved at fremhæve en række spændende titler fra vores digitale katalog, der alle på hver sin vis har emner som køn, ligestilling og feminisme som omdrejningspunkt – og som alle i øvrigt er skrevet af nogle meget spændende og beundringsværdige kvinder.

God kampdag – der er stadig nok at kæmpe for!

Fem faglitterære bud på kampdagslæsning

Aagot Lading: Dansk Kvindesamfunds arbejde gennem 25 år

I ”Dansk Kvindesamfunds arbejde gennem 25 år”, der oprindeligt blev udgivet i 1939, tegner Aagot Lading et billede af den indsats, som Dansk Kvindesamfund gjorde på en række samfundsmæssigt betydningsfulde områder i årene fra de danske kvinder opnåede politisk valgret og valgbarhed i 1915 og frem til slutningen af 1930’erne.

Bogen hviler på et enormt kildemateriale og var en gedigen kraftpræstation af den dengang kun 30-årige historiker, og værket må siges at have stået sin prøve helt frem til i dag.

Lise Præstgaard Andersen: Det fatale køn

”Det fatale køn”, som udkom første gang i 1992, lægger op til diskussion af en lang række interessante problemstillinger, når det kommer til kvindens rolle i kulturen, kunsten og psykologien gennem tiden.
Findes den paradoksale femme fatale-fascination hos alle mænd? Gør noget lignende sig gældende hos kvinder? Hvordan har kvinder det med denne rolle? Er magtspil nødvendigt i et kærlighedsforhold? Hvilke andre kvindeidealer eksisterer i den almindelige bevidsthed?

I bogen ser forfatteren blandt andet nærmere på C.G. Jungs beskrivelse af kvindetyper, mediernes fremstilling af femme fatale-skikkelsen og kvindesynet generelt gennem den nyere kulturhistorie.

Bente Rosenbeck: Kvindekøn. Den moderne kvindeligheds historie 1880-1980

I ”Kvindekøn. Den moderne kvindeligheds historie 1880-1980” fra 1987 analyserer kønsforsker Bente Rosenbeck kvindens historie gennem godt 100 år og beskriver blandt andet forskellene ved kvindelivet i byen og på landet.

I bogen behandles desuden emner som seksualitet og køn, klædedragt, fødsel og barsel samt kvinders biologi. Bogen giver en fin indsigt i den forandring, kvindens situation har gennemgået i perioden 1880-1980.

Drude Dahlerup: Rødstrømperne. Den danske Rødstrømpebevægelses udvikling, nytænkning og gennemslag 1970-1985. Bind 1 & 2

”Rejs jer, kvinder,” stod der på bannerne til den første rødstrømpedemonstration i København den 8. april 1970, hvor en flok unge kvinder med røde strømper og udstoppede kæmpebarme marcherede ned ad Strøget. Rødstrømpebevægelsen var født, og den kom til at spille en enorm rolle i den danske kvindekamp.

Drude Dahlerup, der selv var en del af Rødstrømpebevægelsen, fortæller i dette tobindsværk fra 1998 om de fandenivoldske kvinder, deres mål og metoder, og hvad der senere blev af dem og deres ideologi.

Elin Appel: Kvindens genmæle

”Kvindens genmæle” fra 1978 er en anderledes historiebog, som ser tilbage på verdenshistorien fra kvindernes perspektiv. Den omhandler blandt andet kristendommens fordrejede kvindesyn, kvindens position i agerbrugssamfundet, romantikkens idealer, der gav nyt håb for kvinder og bønder, og kønsrollernes tilstand, da bogen blev skrevet i slutningen af 1970’erne.

Fem skønlitterære bud på kampdagslæsning

Charlotte Perkins Gilman: Kvindeland

Kort før 1. verdenskrig sætter verden i brand i 1914, gør tre unge amerikanske opdagelsesrejsende et utroligt fund i et uudforsket naturområde. ”Kvindeland” er navnet på det utopiske samfund, der i tusindvis af år har været afskærmet fra omverdenen, og hvor der nu kun bor kvinder. De tre mænds frygt for at blive mødt med mistro og modvilje gøres til skamme, da kvinderne tager dem til sig med åbne arme og gør en stor indsats for at lære dem deres sprog, så de kan blive en del af deres samfund. I takt med at mændene kommer til at forstå landets socialistiske og solidariske normer, befolkningens åbenhed og hjælpsomhed og den fuldstændige mangel på kønsrollernes snærende bånd, begynder de at se deres eget hjemland i et helt andet lys.

Mathilde Fibiger: Clara Raphael

Clara Raphael er guvernante på Lolland, hvorfra hun skriver breve til veninden Mathilde. Hun beklager sig over det småborgerlige liv og over kvindernes underkuede position. Hvad Clara Raphael ønsker er ’Damernes Emancipation’, men hun er samtidig klar over, at det er uforeneligt med hendes ønske om ægteskab.

Mathilde Fibigers brevroman ”Clara Raphael, Tolv breve” vakte opsigt og diskussion i det danske samfund, da den udkom i 1850, for det var første gang, en kvinde offentligt krævede ligestilling. ”Clara Raphael” udkom først anonymt, men da Mathilde Fibigers identitet blev kendt, fik det store konsekvenser for den unge forfatterinde, der blev udstødt af det bedre borgerskab.

Pil Dahlerup: Gennembrudsnoveller af danske kvindelige forfattere 1870-1900

I “Det moderne gennembruds kvinder” (1983) fortalte litteraturhistoriker Pil Dahlerup om 70 danske kvindelige forfattere, der debuterede mellem 1870 og 1890, men stort set var glemt.

I “Gennembrudsnoveller” (1984) præsenteres noveller af nogle af disse forfattere: Rinna Hauch, Olivia Levison, Ragnhild Goldschmidt, Illa Christensen, Betty Borchsenius, Erna-Juel Hansen, Vilhelmine Zahle, Massi Bruhn og Anna Erslev.

Massi Bruhn: Et ægteskab

Hvordan satte den kønslige ulighed i samfundet sine spor i det private liv for et gift par i slutningen af 1800-tallet?

I “Et ægteskab” fra 1889 møder vi en gift kvinde, som lever i et forhold, hvor hun ikke har mulighed for at udleve sit begær. Det fører til, at hun begiver sig ud i et nyt kærlighedsforhold, hvilket fører en erkendelsesrejse med sig, og hun bliver til slut forsonet i en erkendelse, både af hendes tids samfundsmæssige problemer og af den omsorgsfulde kærligheds natur.
Det er en interessant fortælling, der giver indblik i datidens spørgsmål om kvinders ret til at definere deres eget begær samt spørgsmålet om kønsroller og familieformer.

Victoria Benedictsson (Ernst Ahlgren): Penge

Selma er kun 16 år, da hun bliver giftet bort til en godsejer, der er gammel nok til at være hendes far. Bryllupsnatten bliver en frygtelig oplevelser, for det er først nu, det går op for Selma, hvad hun har gjort: Hun har solgt sig selv. Selvom Selma har lyst til at rive sig løs fra det ulykkelige ægteskab, må hun se i øjnene, at hun er blevet afhængig af de materielle goder, hendes mands penge kan købe.

”Penge” er en realistisk roman om den uretfærdighed 1800-tallets, kvinder blev født ind i, hvor ægteskabet var en transaktion med seksualiteten som kvindens største økonomiske værdi. Bogen afspejler mange af forfatterens egne erfaringer fra sit ulykkelige ægteskab, men også hendes drøm om at opnå en anden slags ægteskab: et partnerskab mellem to jævnbyrdige mennesker, der elsker og støtter hinanden.

Du kan finde alle de omtalte titler hos din foretrukne onlineforhandler, digitale bibliotek eller abonnementstjeneste for download eller streaming af indhold.

Læseinspiration til Kvindernes kampdag ♀️

Fem faglitterære bud på kampdagslæsning