På en helt almindelig, dog let opadgående, vej på Frederiksberg – godt gemt bag en masse grønt og omkranset af mere moderne byggeri – ligger Bakkehuset. Et smukt lysegult hus med tilhørende have og orangeri; en tidslomme og et åndehul lige dér midt i byen, og man mærker roen sænke sig i det samme, man træder ind gennem havelågen.
I dag kan man, til stor forbavselse, læse i Politiken, at halvdelen af alle skolebibliotekarer i Storbritannien er blevet bedt om at fjerne LGBT-litteraturen fra hylderne. Artiklen trækker bl.a. på kilder som Index of Censorship, som afslører, at bibliotekerne er blevet tilskyndet af konservative, kristne forældre, der har klaget og opfordret skolebibliotekarerne til at fjerne bl.a. deres LGBT-litteratur.
På billedet ovenfor ses Axel Axgil og Eigil Axgil – det første homoseksuelle par i verden, der indgik registreret partnerskab i Danmark tilbage i 1989 på Rådhuset i København. Axel Axgil (1915-2011) var for sin tid én af de mest toneangivende stemmer i det homoseksuelle miljø. Han var både hadet og elsket af miljøet og dannede sammen med Helmer Fogedgaard ”Forbundet af 1948”, som senere blev til ”Landsforeningen for bøsser og lesbiske”, hvorfra man førte medlemsbladet “Vennen” – et tidsskrift af, om og for homoseksuelle.
I Danmark lever omkring 100.000 mennesker på 65 år eller derover med en demenssygdom. Tallet forventes at stige til mere end 134.000 mennesker i 2035 som følge af en stigende ældrebefolkning. Hertil hører desuden de mange pårørende, som har en demenssygdom tæt inde på livet.
Som led i vores retrodigitaliseringsprojekt har vi her på forlaget Saga Danmark udgivet en række bøger om demens, som er den fjerde hyppigste dødsårsag i Danmark, men som de fleste af os ved forsvindende lidt om.
De sidste par år har, både herhjemme og i udlandet, budt på adskillige nye romaner, der alle kredser om heksen som litterær karakter – heriblandt Olga Ravns roman “Voksbarnet” (Gyldendal, 2023) og Margaret Meyers debutroman “Hekseflod” (Lindhardt og Ringhof, 2023). Heksen er naturligvis ikke ny i litteraturen, men hun rider på en bølge af fornyet interesse i disse tider.
Dette forår sætter landets biblioteker sammen med DR fokus på vores store fædrelandsdigter Grundtvig og hans betydning for vores tid med kampagnen “På grund af Grundtvig”.
Grundtvig og hans tanker om fællesskab, folkets frihed og demokrati har haft stor betydning for det danske samfund, vi kender i dag. Viden om Danmark betyder derfor også viden om Grundtvig.
Siden den anmelderroste Netflix-serie “Dronninggambit”, som er baseret på Walter Tevis’ bog fra 1983 af samme navn, rullede over skærmen for efterhånden nogle år siden, har man kunne bemærke en stigende interesse for skak. Der er naturligvis dem, der altid har spillet skak, men da serien kom frem i 2020, blev det pludselig noget, som alle talte om og begyndte at interessere sig for – eller i hvert fald noget, som man fik en fornyet bevidsthed om.
Påsken står for døren, men hvad skal man dog læse i påskedagene? Vi har håndplukket en række gule bøger fra vores digitale katalog til inspiration – og her er både skønlitterære titler og fagbøger, så påsken kan blive en sand litterær fest. Vi har desuden fundet fem lydbøger frem til børn, der alle handler om påskeæg, -harer og -chokolade.
Efter længere tids søgen efter arvingerne til Birgit Truusts forfatterskab, der kredser om emner som selvudvikling, dybdepsykologi og åndelig forståelse, herunder drømmetydning, reinkarnation og healing, finder jeg endelig en dag frem til en kvinde, der på sin hjemmeside skriver, at hun tilbage i 1980’erne har studeret hos Birgit Truust. Jeg tænker, at det må være et longshot, men jeg sender hende alligevel en mail for at spørge, om hun ved noget, der kan pege mig i retning af forfatteren eller arvingerne til forfatterskabet.
I dag er det Kvindernes Internationale Kampdag, og det skal naturligvis fejres her på forlaget med en masse gode bøger!
Kampen for ligestilling og ligeløn er stadig aktuel den dag i dag, selvom vi har rykket os langt siden d. 27. august 1910, hvor det blev vedtaget på den Anden Socialistiske Internationale Kvindekonference i Folkets Hus i København, at alle lande hvert år skulle holde en international kvindekampdag for at fremme ligestillingen mellem kønnene. I 1920 blev datoen for denne dag fastsat til d. 8. marts.
Ikke mere indhold
Ikke mere indhold