Det franske renæssancemenneske Michel de Montaigne grundlagde essayet som genre tilbage i 1580 ved at vende kosmos og de religiøse doktriner ryggen for i stedet at fokusere på det helt nære; sin egen hverdag og krop beskrevet i utallige detaljer.
Siden da har essaygenren – denne undersøgende og causerende stilart – fascineret forfattere, læsere og litterater.
Du kender dem måske ikke, men det burde du. Skovserne er et lille skovfolk af små væsner, som dine børn vil elske. Sammen med skovserne kan I gå på opdagelse i de danske skove, give fantasien frit spil og lytte til naturens stemmer.
Journalist og krops- og psykoterapeut, Anja Desirée Lykkeberg, har taget en snak med forfatter og psykoterapeut, Ole Vedfelt, om hans arbejde med og tanker bag bogen »Det kvindelige i manden« fra 1985, der er genudgivet som et led i Sagas retrodigitaliseringsprojekt.
Fremmedlegionen kan fungere som et skjul for kamplystne mænd på flugt, men for en dansk prins, der hed Aage, var tiden i den mytiske militærenhed fuld af glade eventyr, praktiske modetips og veltilberedt mulebøf.
Forfatter, cand.psych. og ph.d. Else Relster skriver om sit arbejde med drømmene og med bogen »Drømmetydning for begyndere«, der udkom i 1987. Bogen er genudgivet digitalt som et led i Sagas retrodigitaliseringsprojekt.
Naturvidenskabsmanden Steen Relster var fra sin ungdom optaget af spørgsmålet om hvad bevidstheden er for noget. Hans hustru skriver her om hans liv og arbejde frem mod udgivelsen af livsværket, der er blevet genudgivet som et led i Sagas retrodigitaliseringsprojekt.
I dag er et udsagn såsom ”Mettes far er bøsse” (som i 1982 var overskriften til Politikens vældigt positive anmeldelse af børne- og billedbogen »Mette bor hos Morten og Erik«) ikke noget, der får særligt mange læsere til hverken at forarges eller overhovedet at stoppe op. Og heldigvis for det. Tilbage i 80’erne, da forfatteren bag »Mette bor hos Morten og Erik«, Susanne Bösche, fik udgivet bogen, var den ifølge hende selv skrevet for at oplyse og invitere datidens uoplyste læsere indenfor i dét, vi i dag ville kalde en regnbuefamilie.
Forfatter Karin Lützen skriver om arbejdet med den markante og skelsættende bog, »Hvad hjertet begærer«, der udkom i 1986, og som er blevet genudgivet i digital form og dermed bevaret for eftertiden.
Fodbold kan synes komplekst eller meget simpelt alt efter den afstand, man betragter showet fra. Sporten kan skabe trøstende fællesskaber, når en spiller falder om af hjertestop foran hele verden, og den er samtidig et billede på fremmedgørende og glubsk kapitalisme, hvilket for tiden går ud over de håndværkere, der skal opbygge stadioner til VM i Qatar i 2022.
Da journalist og modstandskvinde Kate Fleron i foråret 1944 drøftede udgivelsen af denne bog med forlaget, når anden verdenskrig engang var forbi, var det redaktørens umiddelbare indfald, at der ikke kunne være meget at skrive om kvindernes bidrag til modstandskampen under den tyske besættelse.
Ikke mere indhold
Ikke mere indhold