“Mettes far er bøsse”…

Af Julie Ahle Dybvad, redaktør

I dag er et udsagn såsom ”Mettes far er bøsse” (som i 1982 var overskriften til Politikens vældigt positive anmeldelse af børne- og billedbogen »Mette bor hos Morten og Erik«) ikke noget, der får særligt mange læsere til hverken at forarges eller overhovedet at stoppe op. Og heldigvis for det. Tilbage i 80’erne, da forfatteren bag »Mette bor hos Morten og Erik«, Susanne Bösche, fik udgivet bogen, var den ifølge hende selv skrevet for at oplyse og invitere datidens uoplyste læsere indenfor i dét, vi i dag ville kalde en regnbuefamilie.

Beskyt de kære små

Da bogen udkom i 1981 (i øvrigt samme år, som Sundhedsstyrelsen langt om længe fjernede ‘homoseksualitet’ fra den danske liste over sindssygdomme, hvor den havde været placeret i årevis), udtalte Bösche til de danske aviser, at idéen til bogen opstod, fordi hun oplevede, at hendes omgivelser havde en hel del usikkerhed og uvidenhed, når det kom til homoseksualitet. Bösche boede på daværende tidspunkt med sin datter i hus med to skuespillerkollegaer – Henrik og Lars, som var et homoseksuelt par. Deres hus grænsede op til en børnehave, hvorfra nogle af børnene havde set de to mænd kysse med hinanden – til stor forargelse for børnenes forældre, som havde klaget over, at deres børn skulle se på ”sådan noget griseri”, og efterfølgende havde personalet kontaktet det homoseksuelle par og bedt dem om at undgå at kysse, når børnene kunne se det. Forståeligt nok satte episoden sig i forfatteren Bösche, som fik lyst til at tage til genmæle på yderst kreativ vis, hvorpå hun i fællesskab med den nu afdøde fotograf Andreas Hansen skabte billedbogen, der skulle blive den første danske bog om en regnbuefamilie.  

Bogen er i sig selv ikke kontroversiel i sit indhold (i hvert fald ikke i nutidens Danmark), men viser blot en helt almindelig hverdag med tekst og billeder i en lykkelig børnefamilie, bestående af den 5-årige pige Mette, som bor hos sin far Morten og hans kæreste Erik. Den lille, glade familie støder på samfundets modstand repræsenteret i den sure ”Fru Andersen”, der udbryder

”Sådan nogle bøsser! I skulle hellere blive inde hos jer selv, så vi andre er fri for at se på jer. Føj!”.

Den lille Mette bliver forskrækket, hvorefter Erik pædagogisk forklarer med en sætning, der stadig den dag i dag, kan anvendes som en ofte direkte forklaring på aggression og modstand:

”Måske er der nogen, der har fortalt dem, at det er forkert. Og så bliver de måske bange eller vrede. Sådan er det tit, hvis der er noget, man ikke forstår.”

I England bliver Mette til Jenny – og forbydes

Måske var det lige netop det, der skete i England, da bogen udkom oversat til engelsk – med titlen »Jenny lives with Eric and Martin« i 1983, og straks blev opfattet som ’homoseksuel propaganda’, især pga. de billeder i bogen, der viser familien spise morgenmad på sengen. Bogen blev på foranledning af det engelske uddannelsessekretariat efter en dramatisk retssag forbudt ved lov at anvende som seksualundervisning til engelske skolebørn, blandt andet fordi man mente, at bogens naturlighed i forbindelse med afspejlingen af denne regnbuefamilie i uproblematiske og hverdagsagtige situationer, overså de psykiske mén, man mente, den lille Jenny potentielt ville få ved at vokse op med homoseksuelle forældre. Man mente ikke, at det var passende eller forsvarligt, at børn havde fri adgang til den slags bøger, og den nye lov forbød derfor forfremtiden al ”promovering af homoseksualitet” til folkeskolen… Ja, man må tage sig selv i at undres over, at det faktisk var så sent som i 1980’erne, at den her episode fandt sted. Heldigvis er vi historisk set forbi det punkt i dag… Eller er vi?

Kampen fortsætter

Der er ingen tvivl om, at der siden 80’erne er sket en hel del hjemme i Danmark ift. til udbredelsen af viden om homoseksualitet og det stadigt voksende LGBTQ+-miljø og kampen for lige rettigheder for alle seksualiteter. Men kigger man lidt udover de danske landegrænser, skal man ikke kigge ret langt, før man støder på aggressionen og modstanden mod den blotte eksistens af andre seksualiteter – Polen, Ungarn og Rusland er eksempler på lande, hvor man i høj grad underkender de homoseksuelles rettigheder. I Rusland blev der fx så sent som i 2013 vedtaget en anti-LGBT-lov, der forbød spredning af ’homoseksuel propaganda’. Rusland er bestemt ikke et land, der er fulgt med udviklingen ift. ligestilling for LGBTQ+-miljøet. Der findes dog de russere, som – sommetider med livet som indsats – trodser den uhyggeligt negative udvikling og risikerer deres egen sikkerhed ved at kæmpe for LGBTQ+-personers lov til at eksistere i Rusland.

Her kan litteraturen være en medspiller i forsøget på udbredelsen af viden og mere åbenhed om homoseksualitet, hvilket Bookmate også satte under luppen i deres interview-artikel i marts 2021 med det russiske indie-forlag Popcorn Books.  Hos Popcorn tør man nemlig, trods Ruslands indstilling til homoseksualitet, at udgive LGBTQ+-litteratur, men forlaget må dog rette lidt ind efter russisk lovgivning ved at pakke bøgerne ind i plastik og anføre 18+ på forsiden. Akkurat ligesom det engelske uddannelsessekretariat tilbage i 1983 mente, at der ikke burde være ’fri adgang’ for børn til bøger, der omhandler homoseksualitet. Derudover holder forlaget sig fra at benytte udtrykket ’LGBT’ og benytter sig i stedet af ordet ’Queer’ for at undgå, at en bog angribes for at afbilde ’homoseksuel propaganda’.

I et land som Rusland, hvor det langt de fleste steder ikke er muligt offentligt at leve i fred som homoseksuel, kan litteraturen spille en stor rolle for de personer, som ikke bliver accepteret af det samfund, de lever i. Litteraturen kan her blive et middel til eksistensberettigelse og overlevelse – et sted, hvor man kan søge tilflugt for at se sig selv spejlet og på den måde bedre kunne finde fred (og accept) i den seksualitet og det køn, man identificerer sig med. 

Mere diversitet i den digitale litteratur

Man skal ikke undervurdere den indflydelse litteratur kan have i forbindelse med kampen for ligeberettigelse mellem køn, race og seksualiteter. Af samme grund synes vi på det digitale forlag Saga hos Lindhardt og Ringhof, at det er af stor vigtighed, at den litteratur, som afspejler forskellighederne ved vores verden, bør udbredes. At både ny og ældre litteratur bliver digitaliseret, betyder nemlig også, at den får større mulighed for at brede sig og dermed blive mere tilgængelig og fri. Derfor er vi hos Saga som en del af vores store retrodigitaliseringsprojekt bl.a. aktivt i gang med at finde litteratur og søge rettigheder til at få lov at genudgive ældre bøger for at give dem nyt liv, såsom Susanne Bösches børnebog »Mette bor hos Morten og Erik«, der bidrager til mere diversitet i den digitale litteratur. Ikke mindst i håbet om, at det kan gøre det lettere for mennesker, der pga. geografiske forhindringer eller andre typer begrænsning af personlig frihed ikke har adgang til LGBTQ+-litteratur, og derfor i stedet digitalt kan fremsøge skønlitteratur, faglitteratur og børnebøger m.m., som afspejler diversitet ift. både seksualitet og køn.

Bösches børnebog udkom digitalt d. 12. august 2021 – den første dag i World Pride-dagene, men den er bestemt ikke den eneste LGBTQ+-titel, der er blevet genudgivet som digital e-bog hos os. For det første er der flere titler af Bösche på vej, og for det andet venter lige rundt om hjørnet et større udvalg af litteratur fra flere forskellige forfattere, der indeholder LGBTQ+-tematikker på forskellige måder – heriblandt titler både til vokse og unge af den nu afdøde forfatter Martin Elmer (der skrev under navnene Martin Elmer og Robert C. Berg) – én af de helt store stemmer i det homoseksuelle miljø i Danmark bl.a. som tidligere redaktør på ”Vennen” (et ældre tidsskrift af, om og for homoseksuelle).

Artiklen blev oprindeligt bragt på Bookmate Journal her.