Hvor blev kvinderne af?

af Marie Groth Bastiansen, redaktør

I disse tider udfordres den patriarkalske historiefortælling, der har været den dominerende i hundredvis af år. Indtil for relativt nylig var verdenshistorien skrevet på en måde, som fik det til at se ud, som om kun stormænd, bisper, konger og militærmænd var værd at fortælle om – med særlig vægt på ordet ’mænd’.

Hos Saga Danmark har vi retrodigitaliseret en række ældre bøger, der har skabt grobund for en ny historieskrivning og -fortælling med kvindeligt fortegn.  

Med Kvinde og slave (1971) og tobindsværket Fruer og vildmænd (1994-1997) gør historiker Niels Skyum-Nielsen op med den traditionelle historiefortælling, hvor mandlige historikere fortæller om mandlige historiske personer og ignorerer det enorme flertal af kvinder, slaver, fattige og svage mennesker, der har fyldt lige så meget i samfundet, og derfor også fortjener en plads i historien.

I Kvindeskikkelser og kvindeliv i Danmarks middelalder (1986) kaster historiker Grethe Jacobsen lys over den danske kvindes historie fra den tidlige middelalder og frem til reformationen cirka 800 år senere. Og i Kvinder, køn og købstadslovgivning 1400-1600 (1995) beviser hun, at historieforskning ikke bare er en neutral, objektiv disciplin, men at en analyse af et historisk emne har behov for et kønsperspektiv, fordi hvert køn har sin særegne erfaring.

Kvindens genmæle (1978) er politiker og historiker Elin Appels bud på en anderledes historiebog, som ser tilbage på verdenshistorien fra kvindernes perspektiv. Den omhandler bl.a. kristendommens fordrejede kvindesyn, kvindens position i agerbrugssamfundet, romantikkens idealer, der gav nyt håb for kvinder og bønder, og kønsrollernes tilstand, da bogen blev skrevet i slutningen af 70’erne.

I Glimt af kvindeliv i Danmark gennem 1000 år (2000) præsenterer cand.mag. Pernille Helena Larsen læseren for hundrede kvinder fra alle samfundslag, lige fra troldkællinger og vaskekoner til kunstmalere, karrierepiger og dronninger, og giver via bl.a. breve, erindringer, notater og forhørsprotokoller et spændende indblik i tusind års kvindeliv i Danmark.

Med udgangspunkt i begrebet androcentrisme (mandsorienteret dominans) undersøger Karen Glente i Hellige kvinder (1985) kvindernes placering i den kristne tradition. Fokus ligger på middelalderen, og en stor del af analysematerialet er skrifter fra nonner, herunder Marie af Oignes, Christina af St. Trond, Margareta af Ypres og Lutgard af Aywières. Og i Mennesket og kvinden (1992) tager Karen Glente udgangspunkt i påstanden ”I skrivningen af den europæiske idéhistorie er mennesket en mand med tilhørende kvinder” og kaster et videnskabeligt blik på den europæiske filosofiske traditions forståelse (eller mangel på samme) af kvindekønnet.

Du kan finde titlerne hos din foretrukne onlineforhandler, digitale bibliotek eller abonnementstjeneste for download eller streaming af indhold. Læs med og bliv klogere på historien set fra kvindernes perspektiv.