Tunge bøger, du kan have med dig overalt

Snart vender mange studerende tilbage til skolebænken efter en lang sommerferie, og i disse dage påbegynder de mange nye studerende deres nye studieliv. Forude venter mange timers læsning, fordybelse, opgaveskrivning og senere eksamener.

Hos Saga Danmark har vi digitaliseret et væld af fagbøger, der spænder vidt og bredt, og som kan komme de mange studerende til gode. Med vores digitale fagbøger har vi gjort det nemt at dykke ned i klassiske fag som filosofi, religionshistorie, litteraturvidenskab, jura/retshistorie og en hel masse andet.

Nedenfor findes et udpluk af vores mange digitale fagbøger.

Selvrealisation og selvfortolkning i Karen Blixens forfatterskab

af Vibeke Schrøder

Gennem en psykoanalytisk læsning analyserer litterat Vibeke Schrøder psykologiske motiver, kulturel erindring og mythos-begrebet i Karen Blixens fortællinger. Udgangspunktet er, at der i Blixens forfatterskab findes noget af det mytologiske materiale, som både Freud og Jung anvender i deres analyser af sjælelivet.

Humanistisk videnskabsteori

af Finn Collin, Simo Køppe og Rasmus Helles

Humanistisk videnskabsteori er en undervisnings- og oplysningsbog. Den er en klassiker i fagelementet Fagets Videnskabsteori på BA-uddannelserne, og kan indgå på kandidatuddannelserne og helt op til ph.d.-niveau, hvor også dens omfattende referencer til videre litteratur vil være værdifulde.
Ti forskere skriver i fjorten kapitler om humanioras historie og tendenser i nyere tid, om humanioras rolle i det moderne samfund, om relationen mellem naturvidenskaberne og de humane videnskaber samt om de enkelte videnskabsteoretiske skoler og grundbegreber.

Filosofiske portrætter

af Peter Kemp

Teolog og filosof Peter Kemp præsenterer tolv artikler om ældre og – især – nyere filosoffer, hvis arbejder har kaldt på samtidens interesse. Navne som Descartes, Bergson, Kierkegaard, Sartre, Mounier, Nietzsche, Marcuse, Habermas, Merleau-Ponty, Ricœur, Adorno m. fl. giver et fingerpeg om bogens spændvidde, og Peter Kemp går i dybden med emner som idéhistorie, eksistensfilosofi, oprørsfilosofi, sprogfilosofi og etik.

Helvedesstrategi

af P.G. Lindhardt

Den kristne kirkes forestilling om helvede har rødder helt tilbage i oldtiden, og i middelalderen udvikledes den til det, vi kender i dag. Professor i kirkehistorie P.G. Lindhardt ser nærmere på kirkens begreber om helvede gennem tiden og især på, hvad man har brugt dem til.

Universitet og åndsliv i 500 år

af Svend Erik Stybe

Professor i idéhistorie Svend Erik Stybe fortæller historien om det universitet, som han selv viede sit liv til. Han beretter om det kulturelle og politiske klima, der førte til universitetets oprettelse i 1479, og hvilken betydning det kom til at have for Danmark både inden for og uden for landets grænser.

Om begrebet ironi

af Søren Kierkegaard

Kierkegaards afhandling ”Om begrebet ironi” fra 1841 er kulminationen på filosoffens tre år lange studium af Sokrates og hans vurdering af begrebet ironi. Afhandlingen sætter blandt andet det sokratiske begreb ironi ind i en historisk sammenhæng ved at skildre det ud fra en hegeliansk tilgang.

Roser og laurbær. Om grundstrukturen i Thit Jensens kvindepolitiske forfatterskab

af Elisabeth Møller Jensen

Gennem analyser af tre udvalgte værker af Thit Jensen beskriver kønsforsker Elisabeth Møller Jensen den danske kvindekamps udvikling og udfordringer gennem det 19. og 20. århundrede. Thit Jensen var stærk fortaler for kvinders ret til uddannelse og arbejde, men værnede i lige så høj grad om moderskabet og ægteskabet som institution. Denne splittelse skildrede Thit Jensen i sine romaner helt fra det tidlige forfatterskab.

Den oversatte klassiker. Tre essays om litterær traditionsformidling

af Erik Skyum-Nielsen

Litteraturhistoriker og oversætter Erik Skyum-Nielsen kortlægger klassikerbegrebets historiske udvikling og dets betydning for moderne litteraturkritik for derefter at fokusere på litterær oversættelse samt de etiske og praktiske udfordringer, der følger med oversættelse af klassikere.

Erindringens udveje. Studier i moderne dansk selvbiografi

af Johnny Kondrup

Selvbiografien er som genre ofte blevet erklæret død eller døende af litteraturhistorikere, til trods for at netop denne genre går som varmt brød hos boghandlere og på biblioteker. Professor i nordisk litteratur Johnny Kondrup undersøger selvbiografien som litterær genre og belyser gennem analyser af selvbiografier af store kulturpersonligheder som Ole Wivel, Elsa Gress og Thorkild Bjørnvig selvbiografiens umulighed.

Viljen til viden. En humanistisk grundbog

af Kirsten Blinkenberg Hastrup

”Viljen til viden” er en humanistisk grundbog, hvori humanismens historiske udvikling op til årtusindskiftet gennemgås. Der kastes endvidere lys over humanismens undersøgelsesområde og dens betydning i et senmoderne samfund, der kræver nye fokusområder.

Det antikke Grækenland

af Jens Erik Skydsgaard

Klassisk filolog Jens Erik Skydsgaard fortæller om antikkens Grækenland. Bogen er tiltænkt undervisning i gymnasiet og på HF, men vil være interessant for alle, der interesserer sig for oldtidshistorie og antikkens Grækenland.

Tove Ditlevsen – erindringen som selvterapi og udtryksform

af Anne Scott Sørensen

Med udgangspunkt i Tove Ditlevsens bøger ”Barndom”, ”Ungdom” og ”Gift” beskriver professor Anne Scott Sørensen den spændende måde, hvorpå erindringslitteraturen udviklede sig i Danmark i 1970’erne. Hun beskriver, hvordan Tove Ditlevsens stil og formål med bøgerne adskiller sig fra den mandlige selvbiografiske tradition, som oftest var skrevet for at høste erfaringerne fra et afsluttet livsforløb set med alderens afklarede syn.

De knuste spejle. Billeder og modbilleder i kvindelitteratur

af Jette Lundbo Levy

Litteraturforsker og lektor Jette Lundbo Levy dykker ned i kvindelitteraturen og undersøger, hvordan den ideologiske kvindeundertrykkelse kommer til udtryk heri. Hun belyser kvindernes rolle og den kultur, der er omkring den. Hun arbejder ud fra sine egne opfattelser af kvindebevægelsen, men disse opfattelser er skabt og formet af samtaler og arbejde med mange andre kvinder. Bogen tegner et interessant og fyldestgørende billede af kvindelitteraturen og dens plads i kvindekampen i 1970’ernes Danmark.

Den sande kunst. Studier i dansk 1800-tals realisme

af John Chr. Jørgensen

I 1800-tallet brød den danske litteratur ud i fuld flor, og realismen, der gjorde sit indtog med Herman Bang, Georg Brandes, Poul Møller og Hans Egede Schack markerede starten på et nyt kapitel i dansk litteraturhistorie. Litteraturforsker John Chr. Jørgensen fortæller om de strømninger, der var på spil i denne brydningstid, og går helt tæt på de fire store forfattere, og hvad de hver især har haft af betydning for dansk litteraturhistorie.

Juristerne. Studiet og sproget

af Ditlev Tamm

Denne bog er tænk som en guide ind i den retsvidenskabelige verden til den unge jurastuderende. Professor i retshistorie Ditlev Tamm besvarer her den studerendes umiddelbare spørgsmål vedrørende opbygningen af det juridiske studium og beskæftigelsesmulighederne efterfølgende. Desuden giver han et grundigt indblik i juraens baggrund, blandt andet i relation til verdenslitteratur, der har haft betydning for juraens udvikling. Endelig introducerer han det omfangsrige juridiske sprog med en oversigt over de nyttigste fagudtryk.

Den juridiske virksomhed

af Ole Krarup

I ”Den juridiske virksomhed” diskuterer professor i retsvidenskab Ole Krarup det danske retsvæsen, dets plads i samfundet og de problemer og udfordringer, der følger med det. Bogen beskæftiger sig med emner som strafferet, privatret, retfærdighed, rettens klasseafhængighed og lighed for loven.

Du kan finde titlerne og desuden se et større udvalg af vores digitale fagbøger hos din foretrukne onlineforhandler, digitale bibliotek eller abonnementstjeneste for download eller streaming af indhold.

Tunge bøger, du kan have med dig overalt