“Jeg begyndte på dette arbejde, fordi jeg var vred”
af Marie Groth Bastiansen, redaktør
Sådan indleder dr.phil. Pil Dahlerup forordet til sit hovedværk og disputats “Det moderne gennembruds kvinder” fra 1983 og fortsætter: “Men jeg var også nysgerrig efter at finde ud af, hvordan det går til, at man kan beskrive en hel periodes litteratur uden at tage hensyn til dens kvindelige forfattere.”
I dag d. 2. februar 2024 fylder Pil Dahlerup 85 år, og i den anledning vil vi her på forlaget råbe et højt hurra og samtidig hylde forfatterens oeuvre ved at fremhæve en række værker, som vi netop har genudgivet digitalt som led i vores retrodigitaliseringsprojekt.
Forud for sin tid
Det omfattende værk “Det moderne gennembruds kvinder” udkom første gang nøjagtigt hundrede år efter Georg Brandes’ “Det moderne Gjennembruds Mænd” (1883) og var naturligvis tænkt som et modsvar til dette med det formål at vise, hvordan Brandes fortrængte kvinderne fra litteraturhistorien. I værket indgår da også nogle kapitler om Georg Brandes, der gennem sine forelæsninger og bøger gav mange kvinder inspiration til at skrive og håb om et mere frigjort liv; men han skuffede flere af dem, fordi de ikke fik den støtte af ham, de kunne ønske sig.
Pil Dahlerup forsvarede i 1984 værket som sin disputats og opnåede dermed den filosofiske doktorgrad. Forsvaret i festsalen på Københavns Universitet blev noget af et tilløbsstykke – billeder fra dagen vidner om en propfyldt sal. Så allerede dengang var interessen for emnet om oversete kvinder i litteraturhistorien stor – i hvert fald i akademiske kredse.
I dag – omtrent 40 år efter udgivelsen af “Det moderne gennembruds kvinder” – er et bredere udsnit af befolkningen omsider begyndt at interessere sig for og undre sig over, hvor alle kvinderne blev af i vores kultur- og litteraturhistorie. (Læs i øvrigt mere herom i artiklen “Hvor blev kvinderne af?” her på bloggen.) I lyset heraf kan man sige, at Pil Dahlerup var forud for sin tid, da hun påbegyndte det syv år lange projekt med at kortlægge det moderne gennembruds oversete kvinder i midten af 1970’erne.
“Genmælet” som selvfølge
Inspirationen til og interessen for emnet er givetvis kommet fra forfatterens mor, politiker og historiker Elin Appel, der på samme tid har skrevet på sin bog “Kvindens genmæle”, der udkom i 1978, og som vi ligeledes har genudgivet digitalt her på forlaget. Bogen er forfatterens bud på en anderledes historiebog, som ser tilbage på verdenshistorien fra kvindernes perspektiv. Den omhandler bl.a. kristendommens fordrejede kvindesyn, kvindens position i agerbrugssamfundet, romantikkens idealer, der gav nyt håb for kvinder og bønder, og kønsrollernes tilstand, da bogen blev skrevet i slutningen af 70’erne. I forordet til “Det moderne gennembruds kvinder” takker Pil Dahlerup bl.a. sin mor for at have givet hende “genmælet” som en selvfølge og en tradition. Hendes mor, der i løbet af sin tid som folketingsmedlem for Venstre i perioden 1945-1950 oplevede en kønspolitisk vækkelse, som åbnede hendes øjne for de uretfærdige kønsroller, der gennem hele historien havde holdt kvinderne nede i samfundet som helhed, men også i den del af det, som hun selv var opvokset i. Det fik hende til at gå ind i kønskampen, i hvilken hun kom til at spille en stor rolle.
Det glæder mig, at vi nu i samarbejde med Pil Dahlerup kan genudgive “Det moderne gennembruds kvinder” og “Gennembrudsnoveller af danske kvindelige forfattere 1870-1900”, som indeholder noveller skrevet af netop de kvinder, der præsenteres i hovedværket, samt en række andre af forfatterens værker som e-bøger, så de er tilgængelige for alle og desuden bevares for eftertiden – selv når det ikke længere er muligt at anskaffe et eksemplar af de originale bøger antikvarisk.
Forfatterens bagkatalog genudgivet digitalt
Det moderne gennembruds kvinder (1983)
I “Det moderne gennembruds kvinder” gennemgås værker af 70 kvindelige forfattere, der debuterede mellem 1870 og 1890. De er inddelt i grupper efter den familieposition, deres hovedfigur eller forfatterne selv repræsenterer. Grupperne er bl.a. Sønnerne (mandlig hovedperson), Døtrene, Mødrene, De emanciperede.
Til hver forfatter findes bagest i bogen noter, værkoversigt og biografi. Udgaven fra 1983 er illustreret med forfatterportrætter.
Gennembrudsnoveller af danske kvindelige forfattere 1870-1900 (1984)
I “Gennembrudsnoveller” præsenteres noveller af nogle af de 70 kvindelige forfattere, der debuterede mellem 1870 og 1890, men som stort set var glemt, og som er blevet fremhævet i “Det moderne gennembruds kvinder” (1983): Rinna Hauch, Olivia Levison, Ragnhild Goldschmidt, Illa Christensen, Betty Borchsenius, Erna-Juel Hansen, Vilhelmine Zahle, Massi Bruhn og Anna Erslev.
Liv og lyst. Artikler og essays (1987)
Bogen indeholder 10 artikler og har som gennemgående træk de eksistentielle spørgsmål: Hvad er liv? Hvad er lyst? Hvordan hænger liv og lyst sammen? I problematikken indgår synspunkter på æstetik, en kritik af Freud og artikler om henholdsvis naturalisme og impressionisme.
Nogle kendte digte analyseres: “Den signede dag” i katolsk og i protestantisk version, “Stabat mater ” i forskellige danske oversættelser og Johannes Ewalds “Til Sielen. En Ode”.
Dekonstruktion. 90’ernes litteraturteori (1991)
Dekonstruktion var en amerikansk litteraturteori, inspireret af den franske filosof Jacques Derrida (1930-2004). Han kritiserede det traditionelle filosofiske synspunkt, at alle begreber har en fast mening. I stedet hævdede han, at betydning altid forskydes fra et udtryk til det næste. “Differance” var hans ord for denne proces. Derrida gjorde bl.a. op med strukturalisterne, der mente, at al kultur var struktureret af modsætninger mellem begreber (f.eks. stor versus lille). I stedet for en modsætning mellem begreberne satte Derrida en modsætning i begreberne. For læsning af litterære tekster medførte det, at fokus blev flyttet fra, hvad en tekst betyder til, hvordan den betyder.
Dansk litteratur. Middelalder 1. Religiøs litteratur (1998)
Tobindsværk om dansk litteratur fra middelalderen. Første bind handler om de mange forskellige religiøse genrer, der hver især gav udtryk for tidens religiøse kultur. Maria-viser og Maria-bønner blev sunget og bedt af enhver; Per Ræv Lille var en kendt Maria-digter. Munke og nonner sang oversatte Davids Salmer i deres daglige tidesang, i legender fortaltes om helgeners mirakelfyldte liv, i visioner og fiktive drømme gav digtere indsigt i Paradis, i religiøse folkeviser blev der sunget om mirakler i hverdagen, i kirkerne opførtes helgenspil, og præsterne prædikede om Bibelens budskaber til en befolkning, som ikke kunne læse. Samtidig kunne man se bibelske situationer og hverdagsliv på kalkmalerierne. Odense-præsten Hr. Michael skrev vers-fortællinger om skabelsen, om menneskelivet og om Jomfru Marias rosenkrans.
Dansk litteratur. Middelalder 2. Verdslig litteratur (1998)
Tobindsværk om dansk litteratur fra middelalderen. Andet bind handler om den verdslige litteratur. Centralt er det lange afsnit om Danmarks berømte folkeviser og om det særlige folkevisesprog. Mange af de i alt 539 viser er kendte endnu: “Elverskud”, “Harpens kraft”, “German Gladensvend”, “Dronning Dagmars død”, “Ebbe Skammelsøn”, bl.a.
Omkring 1200 skrev Saxo sin Danmarkskrønike på formfuldendt klassisk latin. Den er vores centrale kilde til gammelt nordisk sagnstof og en vigtig kilde til Danmarkshistorien fra kong Dan til Saxos samtid. I dette bind fortælles desuden om ridderromaner, fastelavnsspil, ordsprog, klagesange, kærlighedssange og om den særlige genre “Fugleparlament”, hvor fuglene forsamles til rådslagning.
Ny antologi ser dagens lys
Georg Brandes er endt med at blive en tilbagevendende karakter i Pil Dahlerups (professionelle) liv, og hun har livet igennem skrevet en række artikler om forskellige aspekter, der knytter sig til den store litteraturforsker og -kritiker. I den netop udgivne antologi “Georg Brandes’ sol” har forfatteren samlet en række af disse artikler og desuden inkluderet hidtil utrykte taler og tekster.
Georg Brandes (1842-1927) er mest kendt for sit storværk “Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur” (udg. i seks bind 1872-1890), hvori han talte den politiske friheds sag og gav en opsang til dansk litteratur, som dyrkede gamle romantiske idealer og ikke lukkede op for nye europæiske strømninger.
Georg Brandes havde også stærke æstetiske sider. De er på forskellig måde hovedemnet i de artikler, Pil Dahlerup i årenes løb har skrevet om ham, og som udgives samlet i denne antologi. Georg Brandes’ sprog var noget særligt. Sol-metaforik indgik i det, og hans livslange interesse for billedkunst fik ham til at give sit sprog farve og form, så det kunne ses, ligesom maleri og skulptur. Se artiklerne “Georg Brandes’ sol”, “Georg Brandes’ billeder” og “En visuel poetik”.
Antologien indeholder desuden artikler om Georg Brandes’ syn på naturalisme, impressionisme, fædrelandskærlighed og på den katolske kirke. Nogle kapitler fra “Det moderne gennembruds kvinder” (1983) er genoptrykt under overskriften “Fader, Don Juan og Tristan”. Blandt de nyere bidrag er “Festtale for Georg Brandes” i anledning af 150-året for Indledningsforelæsningen til “Hovedstrømninger” (3. nov. 1871) og “Georg Brandes’ aske”, som handler om en oplevelse i Brandes-Arkivet på Det Kongelige Bibliotek.
Herfra skal lyde et stort TILLYKKE med fødselsdagen, de 85 år og med udgivelsen af antologien “Georg Brandes’ sol”!
Forfatterbiografi
Pil Dahlerup (f. 1939), der er søster til Ulla og Drude Dahlerup, voksede op først i Kerteminde og siden på Testrup Højskole, hvor forældrene, Erik Dahlerup og Elin Høgsbro Appel, var lærere. Efter endt studentereksamen fra Birkerød Statsskole begyndte hun at studere litteraturhistorie på Københavns Universitet. Hun blev mag.art. i litteraturhistorie i 1965 og tog herefter pædagogikum ved Christianshavns Gymnasium. I 1966 blev hun ansat ved Institut for Nordisk Filologi, fra 1969 som lektor og siden 1989 som docent.
Siden har Pil Dahlerup været leder af Georg Brandes Skolen i perioden 2002-2009, en international ph.d.-skole for skandinavisk litteratur og gæstelærer ved University of California, Berkeley i årene 1987-1988. Hun fungerede desuden som litteraturanmelder ved Information i 1970-1995. I 1983 modtog hun Georg Brandes Prisen og i 1984 ALT for Damernes Kvindepris. I perioden 1988-1993 var hun medlem af Statens Humanistiske Forskningsråd, og i 2010 blev hun tildelt livsvarig kunstnerydelse af Statens Kunstfond. Tildelt Dir. N. Bang og hustru Camilla Bang, født Troensegaards hæderslegat, i efteråret 2023.
Du kan finde alle de omtalte titler hos din foretrukne onlineforhandler, digitale bibliotek eller abonnementstjeneste for download eller streaming af indhold.
Antologien “Georg Brandes’ sol” findes desuden som print on demand-bog og kan købes hos din foretrukne onlineboghandel.
